Vi har motionsrum og aktivitetsrum med billard, airhockey m.m. Udendørs er der mulighed for at spille krolf og petanque. Der arrangeres ture ud af huset, i aftale med beboerrådet.
Vi vil gerne understøtte en sund livsstil, derfor tilbyder vi forskellige motionsaktiviteter, rygestopkurser ved egne rygestopinstruktører og Nadabehandling.
En meget vigtig del af vores sundhedspolitik er muligheden for at få en sund og alsidig kost. Vi vil helst spise sammen, fordi vi ser måltidet som et vigtigt socialt samlingspunkt. Har du behov for en særlig kost med hensyn til allergener eller religion er vi fleksible og lydhøre overfor dine ønsker. Vores seneste tilbagemelding fra kontrolbesøg kan du læse her.
Dalhoffsminde ejer en robåd som om sommeren ligger ved Slivsøen. Den kan med gyldigt fiskekort og inkl. redningsvest lånes til fiskeri.
Vi har en kiosk på hver afdeling, som åbner et par gange dagligt. Her kan man købe, tobak, slik m.m.