Henvendelse om plads

Dalhoffsminde er et midlertidigt opholdssted til personer over 18 år med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Optagelse kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlig myndighed.

Vi anbefaler, at henvendelse sker i dagtimerne på telefonnummer 74 57 52 12.

Der er en egenbetaling for opholdet. Takster for ophold på Dalhoffsminde i år 2010 er:

For personer over 25 år:

Logi: 83.- kr. pr påbegyndt døgn.
Kost: 68.- kr. pr påbegyndt døgn.

For personer under 25 år:

Logi: 51.- kr. pr påbegyndt døgn.
Kost: 68.- kr. pr påbegyndt døgn.

I botræningstilbud og udslusningstilbud betales kun logi, da man i disse afdelinger selv sørger for kosten.

Alle værelser er fuldt møblerede enkeltværelser - det er ikke muligt, at medbringe egne møbler. Rengøring af værelserne står man selv for og man hjælpes ad om de fælles arealer.

Der udleveres sengetøj, sengelinned, håndklæder og arbejdsbeklædning ved indskrivning.

Vaskemaskine og tørretumbler findes på stedet.

Der er en kiosk, hvor man kan købe et lille udvalg af almindelige dagligvarer så som tobak, slik, sodavand, tandpasta og lignende.

Receptpligtig medicin opbevares og udlevers fra personalekontoret.

Det er ikke muligt, at medbringe dyr.